Sportsdykkerklubben Calypso er for alle, der interesserer sig for dykning.

Sikkerheden er vores vigtigste prioritet - og så skal det være sjovt.

I Sportsdykkerklubben Calypso er alle dykkere velkomne, uanset typen af dykkercertifikat. Klubben råder over eget klubhus i Rønne, som deles med Bornholms Sportsfiskerforening.

Er du endnu ikke dykker, men interesseret i at blive det, hjælper vi dig med certificeringen. Klubben uddanner stort set hvert år et nyt hold dykkere, hvor den teoretiske undervisning finder sted i klubhuset og de praktiske prøver i Rønne Svømmehal. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information.

I Sportsdykkerklubben Calypso bliver du en del af en forening med mange spændende aktiviteter.

 

Klubben er opkaldt efter den verdensberømte havforsker Jacques Cousteaus skib “Calypso” og klubben har hans skriftlige accept på brug af navnet. Klubben er stiftet i 1965. Klubben er medlem af Dansk Sportsdykker Forbund.

 

 MØD OS PÅ FACEBOOK

Facebook er vores andet klubhus. Her deler vi alt der relaterer sig til dykning i tekst, billeder og video, i en uformel tone. Ansøg om medlemskab i gruppen, så er du med.

Sportsdykkerklubben Calypso på facebook

 

Sponsorer

Dataprojektor: Nordea fonden

Førstehjælpskursus: Trygfonden

Båd: Sparekassen Bornholms Fond

Motor: Nordea fonden

Kompressor og påfyldningsanlæg: Sparekassen Bornholms Fond og Nordea fonden

 

Kan man dykke i Danmark?

Ja! Der er mange som tror at dykning kun er noget man kan foretage sig i Syden, for der er jo varme. Herhjemme kan du få lige så store oplevelser under vandet, som f.eks. vrag og arkæologisk spændende steder, hvilket er yndede dykkermål. Også for dem der snorkler, er der mange spændende steder at dykke. Især Bornholm har nogle af de bedste dykker-lokationer i Danmark. Vi har kuperet terræn og som oftest rigtig god sigt. Der er ikke meget strøm, og farvandet rundt om øen gemmer på mængder af vrag. Da vragene ligger i den indre Østersø, gør forholdene at de nedbrydes meget langsomt, og således står gamle trævrag stadig utrolig intakte.

Hvad skal man kunne?

Det vigtigste er at du har lyst til at dykke. Det vil være et krav at du kan svømme 500 m og er fortrolig med vandet. Derudover skal du kunne fremvise en helbredsattest fra din læge, der siger du er egnet som sportsdykker.

Hvad skal jeg have af udstyr?

Det udstyr vi bruger, er en maske, en snorkel og et par svømmefødder. Det er hvad du skal bruge i hele indendørssæsonen. Når det bliver sommer og vi dykker i åbent vand skal du bruge lidt mere udstyr, bl.a. en dragt. Resten af udstyret nemlig vest, flaske, regulator samt dybdemåler, kan du låne under hele uddannelsen.

 

Er dykning for alle?

Dykning er for alle. Vi har i klubben medlemmer i alle aldersklasser lige fra juniorer på 16 år til seniorer på 60 eller over. Da dykning kan være farligt hvis man ikke passer på, stiller vi nogle basale “krav”. Du skal kunne høre efter hvad der bliver sagt, samt opføre dig fornuftigt og seriøst. Alt dette for at øge sikkerheden så du ikke kommer noget til. Hvis du kan det, så kan du se frem til mange rigtig spændende aktiviteter i Calypso.

Kontakt os for at høre nærmere, hvis du er blevet interesseret. Vi glæder os til at møde dig i Bornholms Sportsdykkerklub Calypso.

 

Indmeldelse i Bornholms Sportsdykkerklub “Calypso”

Indmeldelse i klubben kan ske ved at udfylde indmeldelsesblanketten og sende den til klubbens kasserer.

Indmeldelse sker i overensstemmelse med klubbens vedtægter, og når indmeldelsen er accepteret vil kontingentet blive opkrævet. Udmeldelse skal ske skriftligt – gerne pr. mail til klubbens kasserer.

Som aktivt medlem af klubben kan man fylde luft på sine flasker gratis. Nøgle udleveres til klubhus og kompressorrum når uddannelse i denne er gennemført.

Man kan deltage i klubbens ture og sociale arrangementer. Man er samtidig automatisk medlem af Dansk Sportsdykkerforbund og her igennem modtager man bladet “Sportsdykkeren” og er endvidere omfattet af en forsikringsordning.

Klubnyheder og orientering om ture m.m. sker via e-mail til alle medlemmer.

 

Dokumenter

Indmeldelsesblanket

Supplerende bestemmelser og klubture

Nye-båderegler-2015

Supplerende sikkerhedsregler 2015

Vedtægter for Bornholms Sportsdykkerklub

 

 

Kontaktpersoner

 

Formand:

Preben Kofod – tlf. 20410774 – prebenkofod@yahoo.dk

 

Kasserer:

Henrik Munch Jensen – tlf. 24975157 – henrik@bosp.dk

 

Instruktør:

Jesper Munk – tlf. 40573775 – jespermunk@anarki.dk

 

DSF  Dykkerulykkesforsikring

Dansk Sportsdykker Forbund har indgået en forsikringsaftale som omfatter en obligatorisk del og frivillige tillægsforsikringer.

Som aktivt medlem i klubben er du omfattet at ovennævnte dækning.

Se følgende link:

Dansk Sportsdykkerforbund